17. januar 2015

Boganmeldelse: 'Britt-Marie var her' af Fredrik Backman

Hej skønne mennesker! 
Så kommer der endelig en ny boganmeldelse. Jeg fik et chok, da jeg lige tjekkede hvor lang tid det var siden sidste anmeldelse: 5 måneder! 
Men nå. Lad os kigge på 'Britt-Marie var her'. 



Det handler bogen om: 
Den 63-årige Britt-Marie har brugt hele sit liv på at servicere sin mand, der mener at finanskrisen for længst er ovre, for han har travlt med at gøre handler med Tyskland. Da han får et hjerteanfald, finder Britt-Marie ud af at han har været hende utro, og efter en masse rod med arbejdsformidlingen ender hun i Borg, en lille by, der har lidt store tab under finanskrisen. Og så begynder hele Britt-Maries liv at ændre sig ganske dramatisk. 


Det synes jeg om bogen: 
Jeg var meget nervøs over at blive skuffet over bogen, da jeg simpelthen elskede Fredrik Backmans 'En Mand der hedder Ove' (se min anmeldelse af den her). Men det gjorde den ikke! Den er ligesom 'En Mand der hedder Ove' sjov, men tog også nogle alvorlige emner op, og så fortæller den en lille sandhed eller to om livet. Grunden til at den har fået en stjerne mindre end 'En Mand der hedder Ove' er fordi, at jeg ikke lå flad af grin på hver anden side, som jeg gjorde under læsningen af 'En Mand der hedder Ove'. Jeg er dog sikker på, at hvis jeg aldrig havde læst den ville 'Britt-Marie var her' have fået fem stjerner, så måske er jeg lidt unfair. 
En lidt mærkelig ting som bogen i hvert fald skal roses for, er dens slutning. Jeg har ikke læst mange bøger, som er sluttet så elegant af som her. 
Men Fredrik Backman skriver forrygende som sædvanligt, og han har endnu en gang skrevet en fantastisk bog, som jeg stensikkert godt kunne finde på at genlæse. Hans bøger er blandt de få, som rent faktisk får en til at grine. 


Har de læst 'Britt-Marie var her'? Hvad synes du om den? Har du en god bog, som du kan anbefale os andre? Fortæl mig alt om det i kommentarfeltet! 


Husk at følge A Sea of Inspiration på bloglovin






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!