17. april 2015

Opskrift: Lækker Kaffe Ice Blend


Hej skønne mennesker! 

Det er begyndt at være rigtig forårsvejr, hvilket er super skønt. Da jeg kom hjem fra Italien lagde jeg først der mærke til, at jeg har fået tanlines ... hvilket havde været en god ting hvis det havde været i T-shirt-længde eller et andet normalt, men nej. Jeg får dem selvfølgelig ved håndleddene. Så det ser lidt mærkeligt ud. Men jeg nærer et spinkelt håb for, at jeg kan gøre noget ved det nu når vi har så godt vejr. Dog er det stadig nok lidt for koldt til at en frysepind som mig kan gå i T-shirt. 

Nå ... nok om underlige tanlines. Jeg går ud fra at I alle har været på Baresso. Måske har I endda bestilt den ice blend, som går under navnet 'Den Originale'. Inde på deres hjemmeside er den beskrevet sådan: 

''Det er den oprindelige Iceblend lavet med klassisk filterkaffe eller espresso, isterninger, chokolade eller vanille og toppet op med flødeskum.'' 

Og det er præcis hvad vi skal lave i dag. Denne ice blend smager præcis som den på Baresso, så når du ikke liiiige befinder dig i nærheden af en Baresso sørme også kan få en ice blend. Desuden tilsætter de sikkert alle mulige tilsætningsstoffer, så dem bliver du også fri for her. 


Opskrift på 1 ice blend -''Den Originale'':

-1,5 dl kaffe 
-1 dl mælk
-2 spsk kakaopulver
-1 spsk flormelis 
-15 g mørk chokolade 
-(en del) Isterninger 

Put først chokoladen i blenderen, og blend. På denne måde får du mindst mulige klumper. Ellers er det bare at stoppe resten i, og blende. Og voilá så har du din ice blend (:


Jeg har lidt en idé til en ny serie af indlæg. Kender I de der 'Starbucks secret menu'-videoer på youtube? Konceptet er bare at genskabe de drikke, du kan få på Starbucks derhjemme. Kunne det være en god idé at lave det bare med Baresso's menukort i stedet? Nu kommer jeg heller ikke på Baresso så ofte, men jeg kunne nok godt diske op med et eller andet. Er det en god idé? 

Er du tit på Baresso? Hvad er din ynglings ice blend? Fortæl mig alt om det i kommentarfeltet! 

Husk at følge A Sea of Inspiration på Bloglovin






5 kommentarer:

  1. Ser lækkert ud! :-D

    Love Malene ♥
    Justadelprado.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Ih hvor lækkert!

    www.frederikkes.com

    SvarSlet
  3. Det ser virkelig lækkert ud! Kan være at man skal prøve det!

    http://industrialbarbie.blogspot.com/

    SvarSlet
  4. Uh hvor lækkert! Og jeg ville da elske at kunne hapse opskrifter fra Baresso herindefra ;-) God idé!

    www.sannenoerbjerg.dk

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!