25. april 2015

Inspiration: Fine Kostumer til Sidste Skoledag


Hej skønne mennesker! 

Vi har lige fået at vide hvilke fag, vi har trukket til afgangsprøverne, og vi trak geografi og historie. Det har jeg det super fint med -især geografi, som bare er en multible-choice test. Så det er jeg super godt tilfreds med, og det virkede ikke som om nogen fra min klasse havde noget imod nogen af fagene -men helt ærligt: Alle bliver lettede når man får at vide, at man ikke skal op i mundtlig tysk. 
Nu begynder sidste skoledag godt nok også at komme tæt på. Og jeg aner stadig ikke, hvad jeg skal være. Der er mange ting jeg godt kunne tænke mig, så jeg har lavet en collage, som nogle af jer sikkert også vil finde brugbar, hvis I også skal til at gå ud af skolen. De kostumer, som jeg har linket til er de eneste, som man rent faktisk kan købe, mens resten kræver lidt mere fantasi -men helt ærligt, de er ret nemme. Hvis du vil være turist kan du tage en stråhat på, en rygsæk over skulderen og et plastik kamera i hånden. En blomsterkrans om halsen og et kort i hånden vil bestemt heller ikke gøre noget dårligt for dit kostume. 
Paparezzi eller pressefotograf er måske lidt mere tricky. Ifør dig en klassisk trenchcoat og hat, og tag et plastikkamera i hånden (vi har vandkamp på vores skole, så et rigtigt kamera duer ikke). En seddel i hatten med ordet ''PRESSE'', og et skilt på brystet med samme, vil nok gøre det lidt nemmere for folk at spotte hvad fanden du er klædt ud som. 
Og så den sidste, som jeg overvejer kraftigt: Maler. Køb et par billige selebukser eller skjorte, alt efter hvordan du mener en maler går klædt, og splat en masse maling på. Ifør dig tøj som passer til, og bær rundt på en malerbøtte eller palet alt efter om du vil være kunster eller maler. Fuldfør dit look med en pensel. 
Jeg håber, at det gav dig lidt inspiration. Jeg tror, at jeg står lidt mellem maler eller pressefotograf selvom et lidt mere elegant kostume som flapper girl bestemt også kunne være noget. 

Ved du hvad du skal være sidste skoledag? Eller hvad var du? Fortæl mig alt om det i kommentarfeltet! 

Husk at følge A Sea of Inspiration på Bloglovin



4 kommentarer:

  1. Synes det er nogle mega fede fag du har trukket. Jeg gik ud af 9. for 3 år siden og jeg trak også historie og geografi, og jeg kan huske hvor lykkelig jeg var, haha.
    Jeg var superwoman, og jeg var SÅ glad for mit valg, det var helt perfekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej hvor sjovt! Håber at det gik godt -og superwoman er da også et mega fedt kostume (:

      Slet
  2. Jeg skal helt sikkert låne min søsters girafkostume når min tid kommer :) Hun nåede faktisk aldrig selv at have det på, da det blev forsinket i posten...

    Knuzz
    juliejakobsen.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor træls for din søster! Men det lyder som et sjovt kostume (:

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!