29. juli 2015

Boganmeldelse: 'Paper Towns' af John Green

Hej skønne mennesker! 
Jeg håber I nyder sommeren -eller rettere sagt manglen på sommer, hvis du ligesom jeg befinder dig i Danmark. I dag ser det dog ud til at blive lidt bedre -i hvert fald her hvor jeg bor. Men hvis det dårlige vejr fortsætter kan man jo altid sætte sig ind med en god bog, og en kop dejlig varm te. Her får I i hvert fald et bud på hvad I kan læse: 'Paper Towns' af John Green, som også går i biograferne lige nu! 




Barndomsvennerne Quentin og Margo har siden de startede High School egentlig ikke haft så meget med hinanden at gøre. Men en nat banker Margo ud af det blå på Q’s vindue og tager ham med på sit livs eventyr: Ved at hævne hver eneste person, der nogensinde, har gjort Margo noget. Næste dag forsvinder Margo. Politiet vil ikke gøre noget, da hun netop er blevet myndig, og derfor har ret til at forlade sit hjem, mens Margos forældre ikke gider at lede, da hun har stukket af så mange gange før, at de er efterhånden godt trætte af det. Men denne gang dukker Margo ikke op igen. Og med et går det op for Q, at hun har efterladt en række spor til ham, som om hun vil have ham til at finde hende … men kan det lykkes? Q og hans venner følger blindt hendes spor, og et spørgsmål presser sig konstant på: Hvem er Margo egentlig?


John Green beviser igen og igen, at han sagtens kan skrive, og Paper Towns er ingen undtagelse. Han formår faktisk at gøre mig interesseret i genre, som jeg normalt holder mig fra: (Teenage) Kærlighedsromaner. ’Paper Towns’ er da også den bedste roman jeg endnu har læst af John Green; Den er ikke ligeså sukkersød som ’En Flænge i Himlen’, har et bedre plot end ’Gåden om Alaska’, og er mere skruet sammen som et slags let mysterium end en egentlig kærlighedshistorie.
Jeg synes altid, at John Green berører nogle rigtig vigtige (eller ikke desto mindre interessante) temaer i sine romaner, og denne synes at være spørgsmålet om hvorvidt man elsker en person eller idéen om personen. Dette tema er rigtig sjovt, da Quentin på et punkt må konkludere, at han egentlig ikke kender den rigtige Margo, hvilket efter min mening gør romanen unik i betragtning af, at det er en kærlighedsroman.
Der har været en del diskutioner om slutningen –nogle mener, at den er træls-, men efter min mening passer den perfekt til romanen, og jeg elsker personligt at blive overrasket i bøger, så jeg synes faktisk bare at den er fin og realistisk.
Når det er sagt, elskede jeg ikke bogen. Den var ikke sådan en, der var fuldstændig umulig at lægge fra sig, men nærmere glimrende underholdning til ferien –hvilket såmænd også er ganske fint. 

Har du læst 'Paper Towns'? Eller set filmen? Hvad synes du om den? Hvad skal du i denne uge af sommeren? Fortæl mig alt om det i kommentarfeltet! 

Husk at følge A Sea of Inspiration på Bloglovin!




14 kommentarer:

  1. heeey! hope you have a great day! do you want to follow each other via bloglovin? if yes, just follow me there and i'll follow you back soon! http://www.bloglovin.com/blogs/anna-alina-3947784

    SvarSlet
    Svar
    1. Of course! I am following you now (:

      Slet
  2. Your blog is great!
    I just followed you on bloglovin!
    Hope you can visit our blog :)
    xx

    http://losaway.blogspot.com

    SvarSlet
  3. Jeg skal simpelthen også have den læst - jeg synes, at "En flænge i himlen" var skrevet så fint, så må næsten læse denne også :-)

    www.sannenoerbjerg.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg i hvert fald du skal! (:

      Slet
  4. Den er virkelig god! Skal bare ind og se den i biografen! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det skal jeg helt klart også (:

      Slet
  5. Synes at det er en rigtig god bog, og filmen det samme (:
    http://cammi.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt -skal helt klart ind og se den (:

      Slet
  6. Jeg har også overvejet at læse bogen, og nu er jeg helt sikker på at den skal læses efter din anmeldelse :)

    mariasschmidt.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Er glad for at du kunne bruge anmeldelsen (:

      Slet
  7. Har faktisk overvejet ret meget at læse bogen, så nu skal jeg i hvert fald have lånt den. :)

    Liiivelife.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. God idé -og hvor er jeg glad for at du fik noget ud af indlægget (:

      Slet
  8. Har faktisk ikke læst bogen endnu, selvom jeg har haft den i hånden mange gange. Det fortryder jeg en smule nu. :)
    Http://www.blueducklings.wordpress.com

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!