18. august 2015

DIY Nem Magnetisk Tavle l 2015

 Hej skønne mennesker! 
Jeg er meget begrestejet for dagens indlæg, da det er en lidt ''vildere'' DIY end hvad jeg plejer at diske op med her på ASOI. Vi skal nemlig bruge både værktøj (det er ikke specielt hardcore, men alligevel) og maling. Dagens indlæg handler nemlig om, hvordan du kan forvandle et (måske gammel) magnetisk whiteboard til en super smart magnetisk tavle, som ville være super sjov at have, da dine venner kan skrive hilsner, og tegne på den, men du kan samtidig stadig hænge invitationer, og billeder op. Lad os komme i gang! 

Du skal bruge: 
Magnetisk whiteboard, skruetrækker, tavlelak, malertape, et stort stykke pap, og en stor pensel eller rullepensel. 





Det første du skal gøre er at fjerne rammen om selve whiteboardet. Dette skulle være ret nemt på de fleste whiteboards, men hvis du er i tvivl, er der sikkert en du kender, der har styr på den slags -for eksempel hjalp min far mig. Hvis det er helt umuligt, kan du altid bare dække rammen med malertape, men den ideelle situation, er altså at man kan fjerne rammen. 


Herefter kan du -hvis du ligesom mig er perfektionist- dække kanterne med malertape, så du ikke maler over i den del af whiteboardet, der sådan set ikke er whiteboard. Det er måske ikke så vigtigt, da vi jo sætter rammen på igen, men igen -det ser lige lidt bedre ud. 

Nu er der ingen vej tilbage -rør lidt i tavlemalingen, så du er sikker på, at den er fuldstændig ensartet. Og så er du klar til at male! 





Det vigtige når du maler, er at male tynde lag. Det skal nok dække helt på et eller andet tidspunkt -for det værste er at ende op med dumper og ''klatter'' i malingen. Jeg skulle male tre lag, hvor det allerede så fint ud ved lag nummer 2, men ville lige være sikker. Lagene tog heller ikke specielt lang tid om at tørre -omkring et kvarter. 





Når dine lag er tørre, kan du fjerne malertapen. Men vi er ikke færdige endnu -tag et stykke kridt, og tegn på hele tavlen med den lange side -altså rul det. Herefter kan du hviske det ud med en klud. Dette skal gøres, fordi det bagefter vil være hundrede gange nemmere at tegne og hviske ud senere. 





Herefter er det bare at skrue rammen på igen, og hænge tavlen op på væggen. Og så er det bare at starte med at tegne, og hænge alle dine billeder op på den. Jeg er i hvert fald rigtig glad for hvordan min endte ud med at blive, og håber også, at du giver projektet en chance!

Hvad synes du om tavlen? Har du nogen DIY projekter på dit værelse? Fortæl mig alt om det i kommentarfeltet! 

Husk at følge A Sea of Inspiraition på Bloglovin






6 kommentarer:

  1. Sikke en fed DIY!

    www.frederikkes.com

    SvarSlet
  2. Ej, hvor er du kreativ. Mega nice :)

    SvarSlet
  3. Nej, hvor er du kreativ, Sofie. Rigtig fed idé at kombinere opslagstavle og skrivetavle :-)
    - Ønsker en god aften!

    Knus www.blogbysine.blogspot.com <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Sine! -Håber også at du har en god aften <3

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Gå aldrig glip af et nyt indlæg på A Sea of Inspiration!